På Lonsdale Gallery, Toronto, viser Carina Jo Sivager en serie
af historiske fotografier fra begyndelsen af 1900-tallet, som hun i
en årrække har indsamlet fra loppemarkeder og antikvitets-handlere.
Fotografierne, der alle er kvindeportrætter, var i høj grad mærket
af tiden - falmede, plettede og nogle til dels udviskede. Carina
Johnsen har scannet fotografierne og derefter bearbejdet dem
digitalt. Det er blevet til 34 store prints, som hun har kaldt
"Album".
Blandingen af fotografiernes egen tidsmærkede tilstand og den
digitale bearbejdning giver dem en ny identitet som mere end bare
et portrætfotografi. De har fået et nyt kunstnerisk udtryk.
Carina Jo Sivager har leget med lys og mørke, tilføjet nye
elementer, fremhævet kontrasterne, eller lige modsat: bearbejdet
det allerede næsten udviskede foto, til det står som kun en svag
kontur, drømmeagtig og forsvindende.
Billederne i "Album" består af to sammenhængende værker. Den ene
(19 prints) er fotografier af kvinder i forskellige omgivelser og
situationer, enten som typiske portrætfotografi i et studie eller
som et mere naturligt fotografi ude i naturen. Det andet værk (15
prints) koncentrerer sig om ansigtet. Her har Carina Jo Sivager
zoomet helt tæt ind på kvindeansigterne, og forstørret dem op
(30/30 i diameter), beskåret dem i en cirkel omkring ansigterne, så
alt overflødigt er forsvundet. Ved forstørrelsen er de allerede
falmede fotografier, blevet endnu mere udviskede. Derfor befinder
disse billeder sig på grænsen mellem det næsten
udslettede/ikke-eksisterende og en stærk nærværelse. Det er
øjnene/blikkene, man hæfter sig ved. Intensiteten er så stærk i
disse kvinders blikke, at end ikke det næsten udviskede og falmede
fotografi kan tage kraften fra det.
Det der gør sig gældende i værkerne, er denne bearbejdning af
fotografierne fra at være historiske portrætfotos til at blive
smukke grafiske, men også til tider bizarre, tidløse billeder.
Carina Jo Sivager trækker så at sige fotografierne ud af de
"sociale funktioners område" og ind i de "æstetiske distinktioners
område" og bevirker dermed, at disse portrætfotografier ikke mere
hører til i det personlige familiealbum, men i et universelt
fotoalbum, eller som Carina Jo Sivager selv udtrykker det i et
slags "arketypisk fotoalbum", hvor vi hver især kan tilegne os og
tillægge fotografierne den historie og identitet vi
ønsker.
