Carina Jo Sivager har igennem flere år udforsket begrebet
identitet i dets sammenhæng med døden og tabet. Både når det
handler om menneskers bevidsthed om deres egen tabte identitet i
forhold til fortiden, og som i den seneste i udstilling "Album" fra
2003, hvor der arbejdes med spørgsmålet om "hvem er vi, og hvor
kommer vi fra?".
Spørgsmålet om vores identitet er også temaet for Carina Jo
Sivagers bidrag til den aktuelle gruppeudstilling på Gentofte
Bibliotek, der har fået titlen "Langbortistand". Spørgsmålet er her
udtrykt som en længsel. En længsel efter at forstå en fortids
identitet og leve med den i nutiden under nye former i nye
omgivelser.
Carina Jo Sivager viser på Gentofte Bibliotek syv fotografier (60
x 80 cm) sammensat af to temaer. Det ene tema omhandler fotografier
taget under hendes ophold i Canada og viser (abstrakte) detaljer af
steder og ting, som vi umiddelbart ikke kan referere til historisk.
Det andet tema omhandler fotografier af statuer taget på
Glyptoteket i København. Med disse to temaer sat sammen i et samlet
kunstværk ønsker Carina Jo Sivager at vise den kontrast, der kan
opstår mellem en historisk reference - statuerne repræse nterer her
vores kulturhistoriske rødder - og steder der umiddelbart ingen
historisk betydning har for os. Hun ønsker at udforske spørgsmålet,
hvordan man kan definere nogets identitet, når noget er taget ud af
dets vante/historiske omgivelser, når man ikke kan referere til det
kendte. Hvordan definerer vi os selv, hvis vi ikke har noget at
referere til historisk eller socialt?
I billederne sætter Carina Jo Sivager noget kendt op mod noget
ukendt og søger derigennem at skabe en ny historie for det allerede
kendte. Det er dog ikke kun motivet, men også i høj grad måden det
er fotograferet på, der er med til at skabe en ny historie, en ny
identitet for det viste. Således fremstår fotografierne af
statuerne som intime portrætter af kvinder. Det let slørede og
rystede ved billederne fortæller os, at det ikke handler om en
traditionel nøgtern afbildning. Dette subjektive portræt vækker
nysgerrigheden; hvem var personerne bag disse skulpturer? Hvor
kommer de fra, og hvad kan de fortælle om dem selv? Vi ser ikke
længere disse statuer som det, de historisk står for, vi ser dem
med nye øjne.
At rejse ud kan være udtryk for en længsel efter at møde det
ukendte, en længsel efter at befinde sig uden for ens sociale og
historiske baggrund. Det kan ligefrem være en hel befrielse at
befinde sig i et nyt land i en ny kontekst, hvor alle referencer er
visket bort og man kan starte på en ny. Hvad enten denne længsel er
udtryk for udlængsel eller måske egentlig i grunden udtryk for
hjemlængsel, nemlig som en længsel efter at komme tættere på en
forståelse af egne rødder ved hjælp af et udefra syn, så vil denne
længsel altid være med til at føre gammelt og nyt sammen og skabe
en ny identitet - en ny historie.
Anne Aagaard Gaye, Cand.phil
